Multilingual App Toolkit 4.0

Multilingual App Toolkit kan bruges sammen med Visual Studio til at forenkle processerne til oversættelse af apps i Windows Store, Windows Phone og på computeren. Værktøjet hjælper dig med at oversætte dine apps med administration af oversættelsesfiler, oversættelsessupport og redigeringsværktøjer.

Oversigt

Multilingual App Toolkit indeholder en udvidelse til Visual Studio, der gør det enklere at oprette oversættelsesprocesser ved at fokusere på følgende områder:

Integration med Visual Studio IDE. Tilføj og administrer oversættelsesfiler i en projektløsning ved hjælp af de almindelige menuer og dialogbokse i Visual Studio.

Integration af pseudooversættelse. Test oversatte apps internt for at identificere oversættelsesproblemer i udviklingsfasen. Det kan være hardcodede, sammenkædede eller afkortede strenge og andre visuelle problemer, som opstår, når der arbejdes med forskellige sprog. Pseudooversættelser lagres i XLIFF-standardformatet for lokaliseringsbranchen, og du kan redigere dem på samme måde som alle andre sprogoversættelser. Det giver dig en detaljeret kontrol over test af pseudooversættelser.

Microsoft Language Portal-integration. Hent terminologi og oversættelse af elementer i brugergrænsefladen fra faktiske Microsoft-produkter via Microsoft Terminology Service API'et (kræver en aktiv internetforbindelse).

Integration af maskinoversættelse. Få forslag via integrerede Microsoft Translator-tjenester (kræver en aktiv internetforbindelse). Integration med Microsoft Translator-tjenesterne giver mulighed for omgående visualisering og test på flere sprog uden hjælp fra en menneskelig oversætter.

Eksport og import af oversættelsesfiler. Send og modtag ressourcer til og fra enkeltpersoner eller en oversættelsestjeneste via XLIFF-filer.

Dedikeret redigeringsprogram til oversættelse. Bruges til nemt at redigere oversatte strenge. Få oversættelser og forslag hurtigt via den integrerede Microsoft Language Portal og Microsoft Translator-tjenesterne (kræver en aktiv internetforbindelse). Du kan også hurtigt redigere de data, der er gemt i XLIFF-filer, ved at tilpasse pseudooversættelser og faktiske oversættelser.

Installationskrav

Understøttede operativsystemer: Windows 8.1 (x86 og x64) eller Windows 8 (x86 og x64) eller Windows 7 (x86 og x64)

Påkrævet software: Visual Studio 2013, herunder Express-udgaver, Visual Studio-2015, herunder Express-udgaver

Krav til diskplads: 10 MB (x86 og x64)

Instruktioner

Vigtigt! Sørg for, at du har den nyeste servicepakke og de nyeste vigtige opdateringer til de versioner af Windows og Visual Studio, du kører. Brug Windows Update til at finde de nyeste sikkerhedsopdateringer.

Klik på et af de sprogspecifikke links herover for at downloade pakken. Gør derefter et af følgende:

  • Klik på Kør for at starte installationen med det samme.
  • Klik på Gem for at gemme den downloadede fil på computeren til senere installation.
Var denne side nyttig?
Har du mere feedback?
Tak! Vi sætter pris på din feedback.